Arthur Simkunas

Coach og Personlig Træner

Præsentation

Jeg hedder Arthur Simkunas, 35 år, gift og far til 2 børn. Til dagligt bor og arbejder jeg i Aalborg, men har min rødder i Lejre, hvor min forældre bor. Derfor er jeg også ofte i Roskilde, med god mulighed for at slå vejen forbi Wodhouse Gym, hvor I typisk vil kunne møde mig foran tavlen i weekenderne.

Jeg har været professionel soldat de sidste 13 år, heraf de sidste mange år med base i Aalborg. Som en del af mit arbejde har det været naturligt at bruge Crossfit og funktionel træning til at opnå den fysiske form og det mentale overskud som mit arbejde har krævet. Jeg er dog for nyligt gået på orlov fra Forsvaret og er begyndt at studere – deraf også med bedre tid til at undervise i Wodhouse.

Jeg har undervist en lang række mennesker i Crossfit siden 2012 – bl.a. ved min egen militære enhed og endda også mine egen hustru, der er aktiv Crossfitter. I min undervisning har jeg altid stort fokus på korrekt teknik og effektivitet, men er altid frisk på at hive en ægte røverhistorie ud af ærmet, hvis der står HERO-WOD på tavlen.

Jeg glæder mig over at være en del af trænerteamet hos Wodhouse og ser frem til at møde Jer alle foran tavlen.