Jonas Andersen

Coach og Personlig Træner

Præsentation

Mit navn er Jonas Andersen, og jeg bor i Vallensbæk Strand med min hustru og søn.

Jeg er født i 1989 og har igennem min barndom og ungdom prøvet mange forskellige sportsgrene, men i 2005 under et års ophold i England faldt jeg for styrketræning. Siden da har jeg prøvet stort set alle grene af styrketræning og dyrker nu styrkeløft på konkurrenceplan. Jeg har vundet flere medaljer og blev i 2016 Sjællandsmester i bænkpres i min vægtklasse. Jeg er derudover certificeret styrkeløftdommer.

Som træner er jeg resultatorienteret, men ikke på kort sigt. Det handler ikke om hurtige resultater, som forsvinder lige så hurtigt igen, men om de langsigtede mål, som giver gode, vedvarende resultater. Jeg har stor fokus på at undervise alle i god teknik, så vi undgår overbelastninger og skader. 

Jeg har bred erfaring med både træning af diverse sportsudøvere, vægttab, vægtøgning, styrketræning og livsstilsomlægning mv.

Jeg stræber efter en gensidig positiv og seriøs indstilling, vilje til at knokle og lydhørhed overfor instrukser og feedback. Jeg tror på, at vi med god dialog, smil og ikke mindst en portion humor når længst, så længe vi stadig holder fokus.